Kant B1
Skjult træunderlag, Fast monteret – ikke demonterbart

Direkte montering på træ- eller stålunderlag
Gyptone BIG-plader med forsænkning på alle fire sider, kant B1, skrues mod træforskalling. Træforskalling skal anvendes direkte under etageadskillelse eller tagkonstruktion. Gyptone gipsakustikplader monteres ALTID mod et
bagvedliggende hulrum og må IKKE monteres direkte mod en plan flade eller en dampspærre. Træunderlag som er synligt gennem akustikpladens perforeringer kan med fordel males lysegråt for at undgå evt. synlighed.
Belastning
Pladerne tåler normalt lettere punkt-belastning (<3kg). Ved større belastning eller ved risiko for varmeoverføring til indfæstningspunkterne skal indfæstningen foretages i det bagvedliggende profil eller via udveksling til primær profil. Alternativt pendles belastningen separat.

