Nedtagning/udskiftning

Det anbefales at bruge handsker ved håndtering af Gyptone plader for at undgå tilsmudsning. Demonterbare plader skal kunne nedtages, således at der ikke anrettes skader.
Sidder pladen fast, demonteres pladen ved siden af. Det vil herved være muligt at undersøge, hvad der låser den første plade.
Undgå at skubbe pladerne ind over skinnesystemet, da dette kan ridse pladerne.
Plader i skjult skinnesystem, kant D1, kan kun løftes i én side. Ved demontering løftes pladen i denne side og trækkes samtidig væk fra den modsatte side, hvorefter pladen forsigtigt kan nedtages.
Ved kantafslutning på kant D1 lofter skal der sidde 2 stk. vægfjedre pr. plade imellem kantskinnen og pladen. Vægfjedren er et lille stykke fjederstål, der holder den sidste plade mod væg på plads.
Denne vægfjeder skal genmonteres efter eventuel demontering.

