Styrken af den individuelle refleksion bestemmes af de akustiske egenskaber i de overflader, fra hvilke de bliver reflekteret såvel som af den afstand, de har bevæget sig.

Når en lydbølge rammer en fuldstændig jævn overflade, bliver den reflekteret spejlende tilbage. Alle uregelmæssigheder i den reflekserende overflade vil influere på reflektionen.

Hvis en reflekterende overflade har absorberende egenskaber, vil noget af energien blive absorberet, men tilbagekastningsmønsteret vil også være påvirket af den vinkel, lydbølgen ankommer under. Det gælder især for tilbagekastning fra en tynd plade, som vil blive sat i vibrerende bevægelse af en lydbølge, således at tilbagekastningsvinklen vil variere.

Overflader, der ikke er jævne, vil sprede lydbølgens energi. En diffus overflade kan være regelmæssig, f.eks. buet, eller uregelmæssig, f.eks. som diffuse overflader, der bruges i atelierer. Fra et designmæssigt synspunkt er det vigtigt at huske, at al spredning fra overflader i en vis udstrækning er afhængig af frekvens. Det betyder, at størrelsen af uregelmæssighederne skal være i et vist forhold til bølgelængden på lydbølgerne. Dette medfører også, at en overflade, som er spredende i én frekvensskala kan skabe fokuserende eller meget stærkt spejlende tilbagekastning i en anden frekvensskala.